Problem C
Tastelogger
Languages
da
en
Thore elsker mekaniske tastaturer. Han har skræddersyet en konstruktion, hvor hver tast er nøje udvalgt efter fjedermodstand, aktiveringspunkt, responsprofil, slør og kliklyd. Han finder stor glæde i de mekaniske tasters lydkulisse. Dit kontor er tæt på Thores, og du er derfor modvilligt delagtiggjort i den evindelige strøm af klikken og klapren. Efterhånden har du lært at skelne de enkelte taster fra hinanden alene på lyden.
Kan du ud fra lydene fra Thores kontor afgøre, hvad han skriver?
Hver tast bortset fra omskifteren kan tastes og har sin egen, distinkte lyd. Mellemrumstasten tilføjer et enkelt mellemrum. Bogstavstasterne tilføjer et enkelt bogstav, enten stort eller lille. For eksempel tilføjer tasten M et lille »m« eller et stort »M«. Slettetasten sletter et enkelt symbol, begyndende fra det sidst tilføjede symbol, forudsat at der er symboler tilbage. (Ellers sker der ingenting.)
Stort eller lille bogstav bestemmes af tastaturets tilstand, som enten er skiftelåst eller ej, og om omskifteren holdes nede. Når Thore taster skiftelåstasten, bytter systemet til skiftelåst tilstand eller tilbage. I skiftelåst tilstand giver bogstavstasterne de store bogstaver. Denne opførsel er inverteret, når omskifteren holdes nede. Hvis for eksempel tastaturet ikke er skiftelåst, og omskifteren holdes nede, så vil tasten M indsætte et stort »M«. Hvis tilsvarende tastaturet er skiftelåst og omskifteren holdes nede, så vil tasten M indsætte et lille »m«.
Omskifteren bliver ikke tastet, men derimod enten holdt nede eller sluppet, hver med sin egen lyd. Thores tastatur har en enkelt omskifter (under hans venstre tommelfinger), således at de to lyde nødvendigvis alternerer.
Når Thore begynder arbejdsdagen, er tastaturet ej skiftelåst og omskifteren ikke holdt nede.
Følgende tabel viser de lyde, hver tast laver. Du hører ingen andre lyde, end hvad der er angivet i tabellen.
Indlæsning
Første linje af indlæsningen er et heltal $N$ med $N > 0$: antal forskellige lyde, du hører fra Thores kontor. De følgende $N$ linjer indeholder en enkel lyd hver, svarende til tasterne i tabellen.
Udskrift
Skriv den resulterende tekst.
Pointsætning
Gruppe |
Point |
Begrænsninger |
1 |
20 |
Thore bruger kun bogstavtaster, $N \leq 1\, 000$ |
2 |
30 |
Thore kan også bruge mellemrum, skiftelås og slet, $N \leq 100\, 000$ |
3 |
50 |
Thore bruger alle taster, $N \leq 100\, 000$ |
Sample Input 1 | Sample Output 1 |
---|---|
26 clank bong click tap poing clonk clack ping tip cloing tic cling bing pong clang pang clong tac boing boink cloink rattle clock toc clink tuc |
abcdefghijklmnopqrstuvwxyz |
Sample Input 2 | Sample Output 2 |
---|---|
14 bump tip whack bump clock clank pong boink whack pang tip tuc tuc clank |
I want pizza |
Sample Input 3 | Sample Output 3 |
---|---|
10 dink pong clang whack bump click thumb clank pang boing |
NO cAPS |